Fem boligtendenser der er kommet ud af skammekrogen

Anne

Lædersofaen, kakkelbordet og alt i velour har i mange år repræsenteret den ultimative kiksethed. Møbler og materialer, der på et splitsekund kan signalere, at man nu befinder sig i et indretningsmæssigt mareridt.

Men med alle tendenser følger modtendenser, og også på boligfronten begynder de tidligere no-gos at dukke op i moderne stilfulde versioner. Jeg har været på research og fundet en håndfuld fine bud på de tidligere hadeobjekter – både i form af nyfortolkninger og i form af direkte import fra 1960’erne.

Lædersofaen

Selvom flere af de store danske designere i 1950’erne og 60’erne har designet nogle fantastiske stilrene lædersofaer, har en standard lædersofa i mange år stået for alt andet end god smag.

Men lædersofaen behøver ikke være lig med en svulstig, rynket og uformelig masse, der som et sort tyngdehul i hjemmet suger alt liv og skønhed omkring sig.

Design by Us har designet et spinkelt og stilrent alternativ til den sorte mastodont, som jeg er ret vild med. Den hører ikke til de billigste sofaer, men er absolut et godt bud, hvis man under alle omstændigheder vil investere i en ægte lædersofa.

fat bitch

Kakkelbordet

Kakkelbordet har helt siden 1600-tallet kunne findes i danske hjem. Oprindeligt var bordet kun forundt det finere borgerskab, da materialerne skulle importeres helt fra Kina. Men i 1950’erne og 1960’erne slog bordet for alvor igennem hos den bredere danske befolkning. Bordet var populært, fordi kaklerne i modsætning til træ kunne tåle varme genstande som kaffekopper og kaffekander.

I 1970’erne kom der brune og orange farver på kakkelbordene, og det er nok særligt den variant, de fleste får ind på lystavlen ved ordet “kakkelbord”. I 1980’erne blev kakkelbordet dog skubbet til side af glasbordet, og har siden da været synonym med den jævne danske småborger. Det blev understreget i en meget omtalt tale af Helle Thorning Schmidt i 2006.

Men bordet er nu kommet tilbage i de hippe hjem i en mere stilren form. Jeg er for eksempel stor fan af Arttiles nyfortolkning af det gamle flisebord. Det er ikke billigt – men det er nærmest et kunstværk i hjemmet.

kakkelbord

Velour

Velour er et modigt materiale, der på kort tid kan svinge fra at være supervulgært til üperhipt. Efter at have været ude i kulden i en længere periode, er det skinnende tekstil nu for alvor blevet hot i boligverdenen.

Jeg er helt vild med Sofakompagniets nye mørkegrønne velourversioner af Anne-sofaen (øverst) og Allie-lænestol (nedenfor). Den dybe grønne farve giver velourstoffet et eksklusivt look frem for bare at fremstå flashy.

Personligt tror jeg dog jeg starter i en mindre skala, og vil nu kigge efter nogle velourpuder eller lave dem selv…

allie

Beton

Beton har i mange år fremkaldt mindre flatterende associtioner til svulstige fascistiske og stalinistiske bygningsmonumenter og 1960’erne og 70’ernes sociale boligbyggerier.

Men i de senere år har det massive materiale fået en revival hos designere og arkitekter. Beton ses nu i et utal af udtryksformer i nyere bygninger, møbler, pyntegenstande og endda smykker.

Jeg er vild med den måde, beton kan tilføre en rå og industriel kant til et i øvrigt stilrent design. Et stort betonmøbel vil dog ikke passe så godt ind i mit hjem, men jeg overvejer at anskaffe mig dette smukke betonur med messingviser fra Applicata.

betonur

Teaktræ

Teaktræsmøbler er indbegrebet af 1960’ernes retrostil. Efter at have været mindre synligt en række år, kan jeg konstatere, at teaktræet nu er blevet fast inventar i stort set samtlige boligreportager.

Teaktræsmøblerne tilfører en varm træfarve og har typisk et let og spinkelt udtryk, der er let at integrere i de fleste hjem.

Det er svært at finde et ikke-brugt eksempel på et klassisk teaktræsmøbel, men DBA og en række dedikerede retrosider bugner af smukke teaktræsmøbler. Jeg er ret vild med en spinkel skænk i denne stil. Dog er den rødlige træfarve lige en tand for bastant til den stil jeg har lagt, så jeg ville nok tillade mig at male møblet…

Skænk

Er der andre tidligere no-gos, jeg har overset?

Artiklen indeholder affiliatelinks.

Follow my blog with Bloglovin

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *